23948sdkhjf

Om tre år har streaming overtaget fra traditionelt tv

Flere og flere kunder dropper de klassiske tv-pakker.
Danmarks tredjestørste leverandør af tv-kanaler, Boxer, nåede i sidste uge en milepæl ved at runde 100.000 kunder, som selv bestemmer, hvilke kanaler de ønsker at se.

En tv-ekspert siger, at der er tale om de sidste krampetrækninger for de klassiske tv-leverancer, skriver JydskeVestkysten.

- Vi har rundet 100.000 kunder, der selv har valgt deres tv-kanaler. Det er beviset på, at det frie tv-valg giver mening - i hvert fald for disse seere. Boxers kunder var i september 2015 markant ældre end befolkningen som helhed og boede langt oftere i udkanten end befolkningen som helhed. De nye kunder er markant yngre og bor i langt højere grad i København - faktisk er der sket mere end en fordobling på begge dele. I stigende grad kommer de fra kabel-tv-leverandører, og da stort set alle i København er YouSee-kunder, har vi slået en sprække i det, siger Ulf Lund, administrerende direktør for Boxer.

Ifølge Claus Bülow, der er ekspert i tv og udviklingsdirektør i Zibra Digital Media Group, viser undersøgelser, at streaming omkring år 2019 vil overhale normal tv-sening.

Tal fra analysefirmaet Wilke viser, at omkring seks procent af danskerne lige nu helt har klippet kablerne til tv-udbyderne og klarer sig selv med streamingtjenester, og 36 procent overvejer at følge trop.

46 procent går i overvejelser om at skære ned på de tv-pakker, som de har i dag - det var 40 procent i 2015.
Læs mere om: tv
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125